Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel
| Idag är det lördag den 6 juni 2026 |
|---|
 Stevnsfortet er et dansk tidligere forvarsværk, der er hugget ind i Stevns Klint på Øst-Sjælland. Dets opgave var at kontrollere den sydlige indsejling til Øresund. Sammen med Langelandsfortet skulle det hindre Warszawapagtens store flådekapacitet i Østersøen i at få adgang til verdenshavene. Fortet blev bygget under Den kolde krig i 1950-1953 og nedlagt i 2000, inden det i 2008 genåbnede som Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Stevnsfortet er som det eneste i Danmark bygget i klippegrund og befinder sig op til 18 meter dybt nede i undergrunden, der på Stevns består af bryozokalk. ► Læs mere
|
Dagens skandinaviska artikel är en mall på huvudsidan som visar utvalda artiklar från Wikipediorna på norskt bokmål, danska och nynorsk.
Artiklarna följer en rotationsordning:
- Måndag: Danska
- Tisdag: Norska (nynorsk)
- Onsdag: Norska (bokmål)
- Torsdag: Danska
- Fredag: Norska (nynorsk)
- Lördag: Danska
- Söndag: Norska (bokmål)
Artiklarna kan hämtas här
[redigera | redigera wikitext]Tidigare samordnades detta på Skanwiki på meta, meta:Skanwiki/Utvalgte artikler. Nu hämtas artikelsammanfattningarna direkt från de olika Wikipediornas projektsidor.
Vecka 23
[redigera | redigera wikitext]| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Vecka 24
[redigera | redigera wikitext]| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Vecka 25
[redigera | redigera wikitext]| Bokmål | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Dansk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Nynorsk | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
| Svenska | nowiki | dawiki | nnwiki | svwiki |
Se även:
Om man hämtar mallen direkt från ursprungswikipedian, kan man behöva ändra alla internlänkar, till exempel från [[artikkel]] till [[:no:artikkel|artikkel]]. Därför kan det vara lämpligt att till exempel hämta den danska sammanfattningen från en norsk Wikipedia-sida, där alla internlänkar redan är justerade.
Mallar
[redigera | redigera wikitext]| Vecka 23 | ||
|
3 juni 2026, 7 juni 2026, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 23, 2026  La Mulâtresse Solitude («Mulattkvinnen Solitude») (omtrent 1772–1802) er en legendarisk skikkelse i guadeloupisk historie. Hun var en frigitt slave som er blitt et symbol på kvinners motstand i kampen mot slaveri. Hun er også blitt et symbol for kvinnekamp i videre forstand. Hun deltok i kampen mot gjeninnføring av slaveri på Guadeloupe i 1802. Det finnes få historiske fakta om henne, men til gjengjeld er det utviklet mange legender om hennes bragder og mot. UNESCO har innlemmet henne i sin oversikt over betydningsfulle kvinner i afrikansk historie. ► Les mer her. |
1 juni 2026, 4 juni 2026, 6 juni 2026, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 23, 2026 Stevnsfortet er et dansk tidligere forvarsværk, der er hugget ind i Stevns Klint på Øst-Sjælland. Dets opgave var at kontrollere den sydlige indsejling til Øresund. Sammen med Langelandsfortet skulle det hindre Warszawapagtens store flådekapacitet i Østersøen i at få adgang til verdenshavene. Fortet blev bygget under Den kolde krig i 1950-1953 og nedlagt i 2000, inden det i 2008 genåbnede som Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Stevnsfortet er som det eneste i Danmark bygget i klippegrund og befinder sig op til 18 meter dybt nede i undergrunden, der på Stevns består af bryozokalk. ► Læs mere |
2 juni 2026, 5 juni 2026, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 23, 2026  Ekstratropisk syklon eller ekstratropisk lågtrykk er lågtrykksområde som i lag med høgtrykk driv mykje av vêret ved dei midlare breiddegradene på jorda. Dette er eit lågtrykk på synoptisk skala som skil seg frå lågtrykkssystem som oppstår i tropiske og polare strøk ved at dei er knytte opp til vêrfrontar og horisontale temperaturgradientar i område kjende som barokline soner. «Ekstratropisk» betyr her at denne syklontypen oppstår utanfor tropane på midlare breidder. I visse tilfelle kan ekstratropiske lågtrykk bli danna ved at tropiske syklonar flyttar seg opp på midlare breidder og blir omdanna. Ekstratropiske syklonar oppstår kor som helst innanfor dei ekstratropiske områda på jorda (vanlegvis mellom 30° og 60° nord eller sør for ekvator) ved enten syklogenese eller ekstratropisk omforming. Les meir … |
| Vecka 24 | ||
|
10 juni 2026, 14 juni 2026, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 24, 2026  Sabina Spielrein (1885–1942) var en sovjetisk lege og psykoanalytiker. Hun var en av psykoanalysens pionerer og var den som lanserte teorien om det destruktive som drivkraft. Spielrein var også en pioner innenfor barnepsykologi. Spielrein var interessert i forholdet mellom språk, det underbevisste og psykoser. Spielrein var en kreativ og begavet psykoanalytiker, og flere av hennes ideer ble senere tilskrevet andre. Hennes mest kjente arbeid er Die Destruktion als Ursache des Werdens («Ødeleggelse som drivkraft», 1912). Spielrein brukte, som mange tidlige psykoanalytikere, egenvurdering som metode. Hun begynte opprinnelig som pasient hos psykiateren Carl Gustav Jung. Hun var den første som gikk fra å være innlagt pasient til å være praktiserende psykoanalytiker. Hun er kjent for sitt forhold til Jung og korrespondanse med legen Sigmund Freud. Hennes liv og virke er fremstilt i filmer blant annet A Dangerous Method (2011) av David Cronenberg, romaner og teaterstykker. Spielrein og hennes døtre ble myrdet i 1942 under holocaust. ► Les mer her. |
8 juni 2026, 11 juni 2026, 13 juni 2026, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 24, 2026 .jpg) Regan Vest er en dansk atomsikret bunker placeret 60 meter under jorden i Rold Skov. Navnet er en forkortelse for REGeringsANlæg VEST-Danmark - et tilsvarende anlæg Regan Øst findes på Sjælland. Det skulle være et civilt arbejds- og opholdssted for Danmarks regering, kongehus m.m. i en militær nødssituation. Herfra ville den civile krisestyring af Danmark foregå for at opretholde demokratiet med de lovgivende og udøvende magter til stede. Arealerne til grunden, hvor bunkeren skulle ligge, blev opkøbt i 1961, og den færdige bunker blev taget i brug i 1969. Det kunne rumme forsyninger til adskillige ugers ophold, havde egen vand- og elforsyning, radiostation, konferencefaciliteter, præst, politistation og lægevagt. I 2012 udgik den af beredskabet. Regan Vest er nu indrettet som museum med adgang for 65 besøgende ad gangen. Museet, der er tegnet af arkitektvirksomheden AART, modtog i 2023 en pris som Årets byggeri. ► Læs mere |
9 juni 2026, 12 juni 2026, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 24, 2026  Lou Reed (2. mars 1942–27. oktober 2013) var ein amerikansk rockemusikar, låtskrivar og fotograf. Han var mest kjend som gitarist, vokalist og låtskrivar i The Velvet Underground og for solokarrieren sin, som varte i mange tiår. Sjølv om The Velvet Underground hadde lite kommersiell suksess, hadde gruppa ein trufast tilhengjarskare og har sidan vorte rekna som eit av dei viktigaste banda frå den tida dei heldt på. Som den viktigaste låtskrivaren i Velvet Underground skreiv Reed om personlege tema som sjeldan hadde vorte utforska til då i rock and roll, som seksualitet og dopkultur. Etter han forlet gruppa, starta Reed ein solokarriere i 1971. Han hadde ein hit året etter med «Walk on the Wild Side». Reed sitt arbeid som soloartist frustrerte kritikarane som ønskte at han skulle vende attende til Velvet Underground. I 1975 gav Reed ut eit dobbeltalbum med feedback-loopar, Metal Machine Music, og kommenterte seinare: «Ingen skal kunne gje ut noko slikt og overleve.» Les meir … |
| Vecka 25 | ||
|
17 juni 2026, 21 juni 2026, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Bokmål/Vecka 25, 2026  Njinga av Ndongo og Matamba (1582–1663), er en av de mest kjente og kontroversielle historiske skikkelsene i Sentral-Afrika på 1600-tallet. Hun var dronning over mbundu-kongedømmene Ndongo (1624–1663) og Matamba (1631–1663). Begge lå i den nordligste delen av dagens Angola. Hun sies å ha kommet til makten gjennom en kombinasjon av militært mot, manipulasjon i religiøse saker og god politisk teft. Hun sto imot portugisiske kolonimakter, både med våpen og religiøst diplomati, og innførte kristendom i kongedømmet. Pave Alexander VII anerkjente henne i 1660 som en kristen hersker. I Angola omtales hun som en nasjonalhelt. Blant landsmenn fra Ndongo og Matamba som ble tatt til fange av portugiserne og solgt som slaver i Amerika levde historiene om Njingas bragder, men blant samtidige europeere hadde hun rykte som en usivilisert barbar og en degenerert kvinne. Historikeren Linda M. Heywood, som skrev den første omfattende engelske biografien over Njinga i 2017, mener at hun var en hersker som brukte kultur, diplomati, religion og krig for å sikre sitt tvilling-kongedømme Ndongo–Matamba. ► Les mer her. |
15 juni 2026, 18 juni 2026, 20 juni 2026, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 25, 2026  Pascals væddemål er et filosofisk og apologetisk argument for troen på den kristne Guds eksistens, fremsat af den franske filosof, matematiker og fysiker Blaise Pascal (1623–1662). Han fremstillede spørgsmålet om troen på Gud som et væddemål med kun to satsningsmuligheder: Gud eksisterer, eller Gud eksisterer ikke. Væddemålet er et argument for, at ateisme er en satsning, som ikke er værd at tage. Hvis ateisten har ret, bliver han bare til ingenting, når han dør, og den kristne bliver også bare til ingenting. Hvis ateisten derimod tager fejl, vil han betale med en evig ulyksalighed, mens den kristne vil modtage en evig lyksalighed. Derfor bør man satse på, at Gud eksisterer. Pascals væddemål kortlagde et nyt territorium af sandsynlighedsteori, og det var var den første formelle anvendelse af beslutningsteori. Det skal understreges, at væddemålet ikke er et argument for Guds eksistens, men for troen på Guds eksistens. Det er et argument for, at det er en bedre satsning at tro på, at Gud eksisterer, end at tro på, at han ikke eksisterer. ► Læs mere |
16 juni 2026, 19 juni 2026, Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Nynorsk/Vecka 25, 2026 _(14591585460).jpg) Barking er ein konserveringsprosess som vert brukt for å gjere huder, segl og fiskereiskapar av naturfiber haldbare. Ein nyttar garvesyra i bork som konserveringsmiddel. Barking, vegetabilsk garving, av huder har vorte utført av bønder og fiskarar for å skaffe seg lêr til sko og skinnklede. Bork av ulike tre kan brukast til barking. I Noreg har det vore vanlegast å bruke eik og bjørk, men òg andre lauvtre og gran har vore brukte. Likeeins har det vorte nytta grankonglar. For barking av segl, garn og nøter trengst det store kar. Gamle barkekar er lagga. Dei er runde, og kan ta meir enn 400 liter. Les meir … |